nadir

Om Demokratiet -I

Den historiske baggrund for demokratiet
N.Nadi Çelik / Dec 1996

Ordet demokrati opfattes som en betegnelse for en statsform, der bygger på folkestyre. Faktisk betyder ordet demokrati folkestyre og stammer fra græsk (af ordene "demos", altså folk og "kratos", altså magt). Styreformene i de vestlige lande kaldes demokrati.
Demokratiet er blevet til som en samfundsstyreform i Athen for første gang i historiens forløb omtrent 8. århundrede f.Kr.
I modsætning til den monarkistiske statsform, der bygger på klasse eller klikestyre, udtrykker demokrati en styreform, hvor alle borgere deltager i regimet (via valg). I de borgerlige demokratier er der lighed i politisk forstand. For alle borgere har samme rettigheder og pligter over for love og regler.
Det borgelige demokratis opståen i Vesten omfatter en bestemt historiskdf fdf d d proces og den kan ses som en fase af samfundsudviklingens historie. Den amerikanske uafhængighedserklæring fra 1776 og Den franske revolution, der fandt sted i 1789 kan ses som et vendepunkt i historien med hensyn til det borgerlige demokratiets opståen.
I det nordlige Amerika udstedte 13 forenede stater den 4.juli 1776 Uafhængighedserklæringen til kongressen . I 1777 sluttede staterne sig sammen og i 1787 afløstes de forenede stater som en forbundsstat ifølge forfatningen. USA (Amerikas forenede stater) blev betragtet som den første moderne demokratiske stat, der er blevet født af den europæiske civilisation, takket være Uafhængighedserklæringen, som for første gang gav et folk mulighed for selv at bestemme over sin styreform og skæbne.
Når man kigger nærmere på Uafhængighedserklæringen kan man se, at Uafhængighedserklæringen giver suveræniteten til folket og denne erklæring anerkender ret til frihed, liv og lykke for alle borgere. Uafhængighedserklæringen lyder progressiv. Men jeg vil understrege, at hver en revolutionær bevægelse bruger en progressiv talemåde indtil den opnår at overtage magten. (Med denne bemærkning vil jeg gøre læseren opmærksom på spørgsmålet om hvorvidt disse idealer, som erklæringen handler om er blevet realiseret i USA. F.eks. sorte menneskers levevilkår er ikke i overensstemmelse med erklæringens målsætning. Man kan også i belysning af Uafhængighedserklæring drøfte USAs holdning over for andre nationer eller lande.
Det andet vendepunkt i den moderne europæiske civilisationshistorie er Den franske revolution. Historien om det moderne demokratiske samfunds tilblivelse omfatter en lang proces. Denne proces rummer tiden fra opbruddet af senmiddelalderen frem til vor tid. Renæssancen og reformationen kan ses som højdepunkter i dette opbrud. Det er imidlertid Den franske revolution, der markerer det moderne demokratiske samfunds endelige gennembrud. Den franske revolution kan ses som et stort slag, der smed det hierarkiske feudale system ud i historiens affaldspose. Altså, med Den franske revolution blev Jean Jacques Rousseaus ideer om folkesuverænitet virkeliggjort.
Ifølge læren om folkesuveræniteten lå kilden til al magt i samfundet, hos folket, der gennem en fælles kontrakt havde skabt samfundet.
Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder under Den franske revolution og revolutionens parole, der lyder "Liberté, égalité et fraternité" ("Frihed, lighed og broderskab") udtrykker det moderne samfunds gennembrud og opløsningen af det feudale samfund. I det feudale samfund er den religiøst metafysisk begrundede magt koncentreret i toppen af samfundspyramiden. Det enkelte menneske er født ind i sin stand, hvor han må adlyde den forudgivne magt. Det enkelte menneske accepterer status quo blindt. Han/hun er også ude af stand af at deltage i beslutningsprocessen, for alt er blevet bestemt af Gud og hans (eller hendes) repræsentanter på jorden.
Med det moderne demokratiske samfunds gennembrud, der fandt sted under Den franske revolution, brydes der med denne feudalistiske samfundsforståelse radikalt.
Til forskel for det feudale samfund tømmes magten for sit forudgivne indhold. Den samfundsmæssige magt konstitueres her gennem samtalen mellem ligeværdige parter. Hermed bliver ytringsfrihed og offentlighed helt afgørende i det moderne demokratiske samfund. Det moderne demokratiske samfunds nye center bliver offentligheden, hvor borgerne kan ytre sig frit. (Herigennem konstitueres politikken i det moderne samfund.) Det er denne forståelse af det moderne samfund, som fremstilles i erklæringen af menneskets og borgernes rettigheder.
Diskusiøns punkter over forskellige opfattelser af demokratiets væsen og funktion
For den danske teoretiker Kochs vedkommende er demokrati ikke en lære eller et system. Demokrati, ifølge Koch, er først og fremmest en livsform. Med dette mener han i indledningen af sin bog [i], at demokrati er: "en tankegang, en livsform, som man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det allersnævreste private liv, i forhold til familie og naboer, derefter i forhold udadtil i større kredse, i forholdet til landsmænd, og endelig i forholdet til andre nationer..."
Samtalen eller rettere sagt dialogen er et centralt punkt af Kochs demokratiopfattelse. Til forskel for den traditionelle marxistiske opfattelse af konfliktløsning, anfører han, at man igennem dialogen kan løse konflikter i samfundet og således kan træffe beslutninger, der udtrykker hele samfundets interesse, d.v.s., at kompromis og dialog er to hjørnesten i Kochs demokratiopfattelse.
Han mente, at man kan nå til kompromis ved en afstemning. Men han er samtidig meget kritisk over for dem, der overvurderer afstemningen, han er altså kritisk over for dem, der betragter afstemningen som demokratiets væsen. Selv om afstemningen er en demokratisk arbejdsform, så kan den ikke være en garanti for, at man har nået det rigtige resultat. (F.eks. opnåede Adolf Hitler magten i Tyskland ved en afstemning). Koch siger, at samtalen med gensidig respekt og forståelse skal være grundlæggende for afstemningen.
Koch betragter økonomisk demokrati som en grundlæggende forudsætning for det politiske demokrati. Koch mener, at økonomisk tryghed, der garanterer, at alle kan tilfredsstille deres basale behov, medfører fred. Koch mente, at økonomisk stabilitet er hovedprincippet for fred og demokrati.
I den tilstand, mener han, at hvor folk ikke har nogen mulighed for at tilfredsstille deres basale behov, vil der blive klassekamp og indbyrdes ufred.
Man kan godt give en række eksempler på at Kochs synspunkt er både objektivt og ikke objektivt.
I dagens verden kan man finde en række lande, der ikke har økonomisk stabilitet. I disse lande eksisterer skarpe klassemodsætninger (f.eks. i latinamerikanske lande).
Der findes også en række lande, hvor der er økonomisk stabilitet og høj levestandard, men disse lande kan ikke betragtes som frie og demokratiske (f.eks. Saudi Arabien, Libyen, osv.). Man kan sammenfatte Kochs meninger om demokrati på den følgende måde: Der er to værdifulde punkter i Kochs definition af demokrati.
Det ene er at betragte demokratiet som en livsform mere end en styreform. Det andet er, at Koch betragter en nations holdning over for en anden nation som et kriterium for demokratisk bevidsthed. D.v.s., at et enkelt land, hvis styreform er demokratisk, er nødt til at behandle et andet land eller en anden befolkning på en demokratisk måde. Demokratiets definition hos Koch er ikke begrænset med et enkelt lands grænser. Han har et internationalt perspektiv. Der findes mange forskellige teorier, der prøver at forklare begrebet demokrati. Som et eksempel kan marxismens syn på demokratiet nævnes. I den marxistiske terminologi bruges ordet borgerlige demokrati i stedet for demokrati. marxismen opfatter demokrati som et statsform. Et stat et redskab for en klassens herredømme over den anden. Enhver stat har på denne måde to sider: demokratisk og diktatorisk. Inden for den herskende klasse er der i større eller mindre omfang demokrati, når der skal tages beslutninger. Over for de beherskede er der derimod diktatur. Dette gælder for enhver stat, den borgerlige stat ikke undtaget. Ifølge den marxistiske synspunkt , at samfundet består af forskellige klasser og grupper, der har forskellige interesser. De, der har økonomisk magt, har også flere muligheder for at tage initiativ over for hele beslutningsprocessen. De, der har økonomisk magt, har også mulighed for at forme dem største del af befolkningens ønsker gennem medierne i overensstemmelse med deres interesser. Marxisterne retter skarp kritik overfor de intellektuelle der mener at demokratiet er en form af folkestyre. De sætter spørgsmålstegn ved, om det er muligt at "træffe beslutninger, der udtrykker hele samfundets interesse" i hvis det er "økonomien, som bestemmer politiske, sociale og kulturelle struktur ?".
Ifølge den dialektisk-historiskmaterialistiske synsvinkel er det den økonomiske struktur, der har den afgørende rolle i samfundet. Men sociale og kulturelle faktorer har også indflydelse på samfundet, idet disse faktorer spiller en rolle i forhold til de økonomiske relationer. Men når det kommer til stykket er det økonomiske forhold, der udgør samfundets basis og bestemmer samfundets overbygning. Ovennævnte synspunkt finder sit udtryk i filosofisk forstand således: Den materielle verden bestemmer bevidstheden. Altså, man lever ikke på den måde, som man havde forestillet sig. Men forestillingen formes efter det mønster, som éns liv har dannet.
Imodsætning til den historiske materialisme betragter den metafysiske-idealisme bevidstheden som den afgørende over for den materielle verden. Ifølge denne synsvinkel er det ikke det økonomiske forhold, der bestemmer over for samfundets sociale, politiske og kulturelle struktur, men omvendt.
Jeg mener, at selve spørgsmålet om hvorvidt det er økonomiske eller sociale, politiske og kulturelle relationer som bestemmer bevidstheden fører én på en uvidenskabelig vej. Fordi den måde som spørgsmålet er blevet stillet, sætter ovennævnte relationer mellem overbygningen og basis mod hinanden i samfundet. Det er derfor, at ovennævnte spørgsmål er vildledende, idet relationer mellem overbygning og basis udgør en helhed i samfundet og de påvirker hinanden gensidigt. Under visse historiske betingelser kan den ene af dem være midlertidigt bestemmende for den anden.
sept-dec 1996 -arkiv

[i]”Hvad er Demokrati?” Hal Koch