Anasayfa

 Om Demokratiet -II

N. Nadi Çelik / Dec 1996 (Arkiv)

Kochs holdning til konflikter og løsninger

           Med hvilke midler løses konflikter der opstår på nationalt eller  internationalt plan? Midlernes aspekter er også et tegn på om hvorvidt man har en demokratisk bevidsthed.

           Koch i sin bog (hvad er demokrati?), skelner mellem forskelige midler, der anvendes for at løse både nationale og internationale konflikter: (1) Gennem debat og kritik (eller med hans eget udtryk: "ordet"). (2) Gennem vold (eller med hans eget udtryk: "sværdet").

           "Ved sværdet" siger han "kan man finde ud af, hvem der er stærkest, men aldrig hvem der har ret. Forholdene mellem menneskene kan blive så forvaklede, at man nøjes med dette, at slås om tingene."

           Men "gennem debatten", mener han, "finder man ud af, hvem der har ret."

          Hal Kochs holdning til grundlovens rolle i et demokratisk samfund

           I det traditionelle samfund ( feudale samfund) er kongen den eneste person, der har magt og ret til at træffe beslutninger og dermed styre befolkningen. I et feudalt samfund er alle samfundets med­lemmer kongens undersåtter. Kongens herredømme er teolo­gisk og metafysisk begrundet i den forstand, at kongen har fået mandat til at regere, direkte fra Gud.

           Men i et moderne demokratisk samfund styres samfundet  ved love, der fastsættes af den lovgivende magt, der består af folke­valgte repræsentanter. ("Med lov skal land bygges.") Således kan det siges, at loven legimi­teres gennem den demo­kratiske procedure.

           Koch tager afstand fra det synspunkt, der opfatter grundloven som det vigtigste karakteristiske aspekt af demo­kratiet.

           Her  fornægter Koch ikke grundlovens eller lovens funk­tioner i et demokratisk samfund;  han mener bare, at loven ikke kan være en betingelse for demokratiet. Fordi demokratiet er først og fremmest "en livsform, et livstempo". Demokratiet lever ikke kun i kraft af love. Han siger følgende  om demokratiet: "det lever i og ved levende mennesker. Det er folkets sind, der er afgørende, ikke bestemmelser og vedtægter, som nedfældes i love og skrives ud på papir".

           Til sidst siger han, at demokratiet ikke står og falder i en bestemt grundlov.

           Ifølge Koch er grundloven summen af den menneskelige erfaring og den er en samlings mærke og symbol. Det vigtigste for ham er "livets grundlov": " Mennesket er ikke uden videre "suverænt" - det er ikke sin egen herre på godt og ondt. Det kan ikke gøre, "hvad det har lyst til", og forme livet efter forgodtbefindende, uden at livets egne love ubarmhjertigt gør sig gældende. Det er disse love, jeg har betegnet som grundlovene". 

           Som en sammenfatning vil jeg sige, at Kochs lære om demokrati er baseret på oldtidens filosofi og religiøse kirkelære.

I sin bog tager han det demokratiske system i Danmark som udgangspunktet. Men hans analyse begrænser sig ikke til Danmark. Han går videre og analyserer demokratiet på internationalt plan.