Startside

Auschwitz -dagen
 

Af: Yıldız Akdoğan / 27.01.10

Hvert år den 27. januar markerer Danmark Auschwitz –dagen, som er den officielle danske mærkedag for Holocaust og folkedrab.

I år er temaet farlige forestillinger og flere steder i landet vil emnet blive sat på dagsorden – og heldigvis for det, for Auschwitz er en skamplet i vores historie som skal fortælles igen og igen så vi husker.

Især nu, hvor man har kørt på frygten – frygten for “det andet” - er det stadig relevant at huske på og lære af historien. Lære om, hvordan stigmatiseringer og fordomsfyldte ord kan skabe farlige forestillinger om minoriteter dvs. “de andre”.

Når man ser tilbage på den smertefyldte episode i vores historie, vækker det gru, forargelse og kvalme. I dag kan vi ikke forestille os, at sådan noget kunne ske. At ganske almindelige borgere blev gjort til syndebukke fordi en psykopat og en manipulator havde syge tanker om et “rent” samfund. En farlig forestilling om at der kun er en “ren” race er ikke alene frastødende men også skræmmende. Men mange almindelige mennesker blev ofre for denne syge tanke. De lod sig forføre af et så usympatisk og inhuman menneskesyn, og i dag kan man ikke andet end at have ondt af medløberne. Deres manglende indsigt refleksioner og tavshed gør dem til stakler.

Den syge forfører havde også en enkel, overbevisende og effektiv metode for sin hadske politik; kort fortalt gik det ud på at man skulle finde en gruppe der kunne gøres til syndebukke. Tilføj dertil brugen af ukorrekt og nedlandende retorik og endelig umenneskeliggør dem ved at sammenligne dem med skadelige dyr. Vupti så får du den effektive formel til at skade en hel gruppe af uskyldige mennesker. Og millioner af døde jøder, og andre minoriteter. Metoden var netop overbevisende fordi “mennesket” holdt op med at tænke og stille det mest indlysende spørgsmål: Hvorfor?

Det gør ondt at blive konfronteret med farlige forestillinger, fordomme der former ens verdensbillede og angsten der stille og roligt vokser i en – indtil den har ædt hele sjælen op. For angst æder sjælen såvel som fornuften op.

Måske er det derfor ekstra svært at forklare eller forstå denne tragedie, der hændte mod menneskeheden i hjertet af Europa.

Det er altid godt at læse og få en større indsigt i, hvad der skete i 30’ernes Europa. Men det er ligeså vigtig at lære af den og ikke gentage de samme fejl eller indirekte skabe lignende farlige forestillinger om “de andre”. Og selv om forestillingen om “de andre” ikke nødvendigvis fører til folkedrab, skaber det dog fastlåste billeder og stigmatiseringer endda absolutte sandheder, som man vil kæmpe for at bliver udbredt.

Med fare for at blive anklaget for at spille offerrollen, vil jeg alligevel fremhæve “jøde-testen”. Den om nogen viser, hvor hurtigt retorikken kan skabe en glidebane og styrke den farlige forestilling. Uden at drage en direkte parallel mellem nazitysklands metoder og den danske offentlige og politiske retorik er der alligevel værd at lave denne lille test.

Tag en artikel f.eks. den højaktuelle indlæg fra Langballe i Berlingske. Prøv at erstatte ordene “muslim” med jøder og læs artiklen igen. Og det retoriske spørgsmål lyder, er det en værdig tone i et demokratisk samfund?

Men i disse tider, hvor man i ytringsfrihedens navn konkurrerer om hvem der kan sige det mest radikale eller nedlandende om “de andre” så er det svært at tale om den gode tone. Faren er da også at blive anklaget for at være en intetanende pladderhumanist eller én der prøver på at indskrænke ytringsfriheden.

I dag er det mindedagen for Auschwitz og vi skal bruge dagen til at huske på, hvordan farlige forestillinger let kan dominere det offentlige rum og til tider endda tage patent på sandheden. Men vi har ikke råd til gentagelser – vi må ikke lukke øjnene for begivenheder, for ord, der kan drage en vis parallel til fortiden…

Mindedagen er til for at advare mod fortiden og mod gentagelser.

Men mindedagen skal også bidrage til at skabe ny viden og dybere indsigt og “tvinge” os til at stille endnu flere spørgsmål således at vi lærer at forholde os sagligt, sobert og kritisk til fortiden, nutiden og ønsket om hvilken samfund vi vil have sammen i fremtiden.

I det nye årti skal vi lære at stille masser af spørgsmål. Og huske hinanden på, at vi aldrig, aldrig må glemme Auschwitz, Bosnien, irak, Rwanda….Aldrig mere Auschwitz.

(Fra JP blogs)