Startside

 

 

 



 


 

Et sindssygt menneskesyn!

 

 


JP / Dato: d. 02.04.10, 00:25
Af: Yildiz Akdogan
Emner: Christiansborg, journalist, menneskesyn, Venstre


Christiansborg er en hektisk, spændende og udfordrende arbejdsplads. Men også en arbejdsplads, hvor man engang imellem oplever sørgelige ting, som får én til at krumme tæer.
En nylig begivenhed, hvor en kommunikationsmedarbejder for Venstre, uden hæmninger og uden medfølelse for andet end sig selv, hældte ud af sit syge menneskesyn til offentlig anskuelse på sin facebook-profil.

Hendes kostbare tid var åbenbart spildt på en medarbejder på Christiansborg. En medarbejder, der havde vist sig netop menneskelig ved at fortælle om sin psykiske tilstand og dermed gjort sig sårbar. Men i journalistens perspektiv var det en svaghed, et tegn på en uduelig undermenneske-adfærd, der ikke var til andet end besvær.

Kvinden var åbenbart så irriterende, at burde kvæles, skrev kommunikationsmedarbejderen på sin Facebook.

Hvordan kan det dog lade sig gøre at have denne tilgang til mennesker - når man tja.. arbejder med mennesker?

En kommunikationsmedarbejder/journalist må man vel antage har med mange forskellige mennesker at gøre til dagligt. Derfor giver denne egocentriske adfærd på ingen måder mening. Man får lyst til at råbe til denne kommunikationsmedarbejder, at hun har et sindssygt menneskesyn!

Jeg bryder mig i princippet ikke om at hænge personer ud - men kendskabet til “offeret” gør, at man ikke kan lade være. Jeg mødte denne “skrækkelige” ansat i går på vej til stationen. Hun var ked af det, men havde overskud nok til at standse op og hilse på mig og spørge, hvordan jeg havde det? Denne kvinde, som jeg møder ofte, var langt fra det irriterende “undermenneske” eller “taber”, som hun er blevet beskrevet som. Hun var netop menneskelig og vedkendte sig sin situation. Hvorfor er det, at man ikke har plads til skæbner, der ikke render rundt og tror de ejer verden. Hvorfor kigger man ned på mennesker, der er modige nok til at fortælle om sig selv, som de nu engang er?

Alle arbejdspladser har en hektisk arbejdsdag, og alle arbejdspladser rummer forskellige typer af mennesker med forskellige historier. Situationen er ikke anderledes på Christiansborg - og som en, der har haft sin daglige gang dér de sidste to år, har jeg ikke mødt andet end smilende og hjælpsomme medarbejdere, fra håndværkere, rengøringspersonale til vagter og embedsfolk.

Derfor provokerer denne handling mig som borger, medarbejder og politiker.

Min opfordring til denne kommunikationsmedarbejder skal derfor være, at hun bør vise lidt respekt for den institution, som Christiansborg nu engang er, og vise lidt mere medmenneskelig over for de mennesker, der har deres daglige gang på denne arbejdsplads - de meget fine såvel som de mindre fine.

Samme opfordring skal også gå til andre arbejdspladser. For uanset om man er direktør eller rengøringsmedarbejder, så fortjener man at blive behandlet med respekt. Vi er trods alt mennesker alle sammen.

God påske!